Jeg forstår simpelthen ikke, hvor den tid er blevet af? Ved godt, at alle forældre siger den slags. Men helt ærligt, det var jo lige for lidt siden, at hun lå, helt ny og fin , i mine arme, og jeg slet ikke kunne få nok af at dufte til hende. Og nu ligger hun der i sin seng på sit eget værelse og er blevet en stor pige, der kan sige ord, især nej... Jeg forstår det ikke?
Og Frederik er allerede blevet seks måneder, om ikke så lang tid begynder han at kravle og langsomt gå omkring. Åh, jeg ville så gerne kunne stoppe tiden lige nu, for mit liv er så dejligt. Er næsten bange for at spolere det ved at trække vejret eller blinke, for hvad nu hvis det forsvinder? Føler mig svimlende lykkelig og beruset af kærlighed. Livet er skønt, så simpelt er det. Jeg forstår ikke, hvordan folk kan sige, at de er færdige med at få børn efter to stykker. Jeg synes da kun lige, vi er begyndt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar