Det tager bare tid at få det hele til at falde på plads. Stod det til mig, var vi flyttet i løbet af sommeren, men altså, Jakob skulle også lige kunne følge med. Hvor ironisk er det lige, at jeg har fået en mand, som er så lang tid om at handle - haha, det er da mit livs udfordring.
Men vi er på vej, vi er skrevet op til en lejlighed, og vi kigger på skoler, huse og alt andet! Det skal nok blive godt. Selvom det føles som en skræmmende stor beslutning, vi har truffet. Familie og venner er stadigvæk ikke vilde med idéen...
tirsdag den 26. september 2017
mandag den 20. marts 2017
Drømmen om Bornholm lever stadigvæk
Trods modstand fra familie og venner er vi begyndt at tage de første skridt i retningen mod at rykke mod øst.
Jeg bilder mig selv ind, at vi møder modstanden, fordi de elsker os og bare vil komme til at savne os...
Men helt ærligt, så er Bornholm altså heller ikke længere væk. Det tager 2,5 time med bus fra København H - det er da til at overse. Det tager samme tid at komme til Aarhus!
Jeg kender familier, som er flyttet fra Dk til så eksotiske steder som Bali, Singapore og Tokyo. Dér kan jeg forstå, hvis familien tænker: Det er langt væk! I den sammenhæng er Bornholm jo lige rundt om hjørnet :)
Anyways, nu søger vi job derovre, og så må vi se, hvad der sker. For første gang i rigtig lang tid føler jeg mig motiveret.
Jeg bilder mig selv ind, at vi møder modstanden, fordi de elsker os og bare vil komme til at savne os...
Men helt ærligt, så er Bornholm altså heller ikke længere væk. Det tager 2,5 time med bus fra København H - det er da til at overse. Det tager samme tid at komme til Aarhus!
Jeg kender familier, som er flyttet fra Dk til så eksotiske steder som Bali, Singapore og Tokyo. Dér kan jeg forstå, hvis familien tænker: Det er langt væk! I den sammenhæng er Bornholm jo lige rundt om hjørnet :)
Anyways, nu søger vi job derovre, og så må vi se, hvad der sker. For første gang i rigtig lang tid føler jeg mig motiveret.
tirsdag den 14. marts 2017
Bornholm, Bornholm, Bornholm
Vi er begyndt at kigge mod øst i vores søgen efter job og hus.
For hold nu op, hvor er det billigt at købe hus på solskinsøen!
Det vil være et kæmpe spring at flytte; men jeg tror, det vil være godt for os alle at komme væk fra lejligheden og ud i naturen - ahhh, det vil gøre godt for sjælen :)
Som altid er jeg allerede flyttet - oppe mit hoved - jeg kan se os bo i et hus med kæmpe have og husdyr. Jeg kan se, hvor glade børnene vil være. Hvordan familielivet bare falder på plads, når vi kommer væk fra trafiklarmen og de fire vægge, som hele tiden begrænser os.
For hold nu op, hvor er det billigt at købe hus på solskinsøen!
Det vil være et kæmpe spring at flytte; men jeg tror, det vil være godt for os alle at komme væk fra lejligheden og ud i naturen - ahhh, det vil gøre godt for sjælen :)
Som altid er jeg allerede flyttet - oppe mit hoved - jeg kan se os bo i et hus med kæmpe have og husdyr. Jeg kan se, hvor glade børnene vil være. Hvordan familielivet bare falder på plads, når vi kommer væk fra trafiklarmen og de fire vægge, som hele tiden begrænser os.
torsdag den 17. november 2016
Here I go again :(
Det ser desværre temmelig meget ud til, at jeg mister mit arbejde. Suk, øv og pis! Det er så anden gang, jeg mister et job i forbindelse med graviditet og barsel - hvor uheldig har man lov til at være?
Jeg ved sgu ikke, hvad det er med mig og det arbejdsliv? Det er som om det bare ikke vil blive et lykkeligt ægteskab. Så ledighedskø, here I come. Tag godt imod hende den ufleksible med tre børn - pis altså!
Jeg ved sgu ikke, hvad det er med mig og det arbejdsliv? Det er som om det bare ikke vil blive et lykkeligt ægteskab. Så ledighedskø, here I come. Tag godt imod hende den ufleksible med tre børn - pis altså!
lørdag den 17. september 2016
Kill your darlings
Vi har kigget efter hus i mange år. Med lidt hurtig hovedregning må det blive til syv år, for Lærke er blevet seks og jeg var gravid med hende, da jeg begyndte at bruge hver aften på home.dk.
For snart fire år siden besluttede vi os for at vi SKULLE videre til noget andet og derfor gjorde vi INTET ved vores lejlighed. Hvorfor dog bruge tid på at male færdigt når vi alligevel skal flytte lige om lidt?!
Well, "lige om lidt" blev til år og nu er det desværre blevet til "kommer ikke til at ske". Hvilket har været helt ustyrligt hårdt for mig at acceptere... Bare tanken kan stadigvæk få mig til at miste pusten. For det føles som at få en ordentlig knytnæve lige i solar plexus. Jeg er virkelig ikke glad for at bo hvor vi bor.
Ingen forstår det. For vi har da en fin lejlighed. Og stor er den også, nå ja, vi mangler godt nok et børneværelse men ellers er den da fin.
Men jeg er ikke glad her. Jeg trænger til ro og har fået nok af at have folk over og under mig døgnet rundt. Når jeg er i lejligheden er jeg konstant på vagt og jeg er über-bevidst om hvor meget vi larmer, hvor meget børnene slås og hvor meget jeg råber. Hele tiden hvor meget og hvor lidt eller hvordan vi gør et eller andet. Det er så anstrengende at føle sig overvåget i eget hjem. Derfor har jeg i dén grad set frem til at lægge livet her i lejligheden bag mig.
Men det kommer ikke til at ske, for vi kan bare ikke få økonomien til at hænge sammen. Enten skal vi flytte så langt væk fra byen at Jakob ikke kommer til at se børnene til hverdag. Eller vi skal flytte i et hus som er mindre end lejligheden (dvs. et haveforeningshus) Skal økonomien være bedre, skal jeg tjene flere penge = arbejde flere timer = færre timer sammen med børnene i hverdagen.
Så nu kæmper jeg hver dag med at finde glæden ved at bo i enlortelejlighed mens jeg tjekker ledige job i udkants-DK for derude er husene satme billige! Jeg har set et slot (ET SLOT!!!) med havudsigt som var billigere end et småkedeligt parcelhus i Kastrup.
For snart fire år siden besluttede vi os for at vi SKULLE videre til noget andet og derfor gjorde vi INTET ved vores lejlighed. Hvorfor dog bruge tid på at male færdigt når vi alligevel skal flytte lige om lidt?!
Well, "lige om lidt" blev til år og nu er det desværre blevet til "kommer ikke til at ske". Hvilket har været helt ustyrligt hårdt for mig at acceptere... Bare tanken kan stadigvæk få mig til at miste pusten. For det føles som at få en ordentlig knytnæve lige i solar plexus. Jeg er virkelig ikke glad for at bo hvor vi bor.
Ingen forstår det. For vi har da en fin lejlighed. Og stor er den også, nå ja, vi mangler godt nok et børneværelse men ellers er den da fin.
Men jeg er ikke glad her. Jeg trænger til ro og har fået nok af at have folk over og under mig døgnet rundt. Når jeg er i lejligheden er jeg konstant på vagt og jeg er über-bevidst om hvor meget vi larmer, hvor meget børnene slås og hvor meget jeg råber. Hele tiden hvor meget og hvor lidt eller hvordan vi gør et eller andet. Det er så anstrengende at føle sig overvåget i eget hjem. Derfor har jeg i dén grad set frem til at lægge livet her i lejligheden bag mig.
Men det kommer ikke til at ske, for vi kan bare ikke få økonomien til at hænge sammen. Enten skal vi flytte så langt væk fra byen at Jakob ikke kommer til at se børnene til hverdag. Eller vi skal flytte i et hus som er mindre end lejligheden (dvs. et haveforeningshus) Skal økonomien være bedre, skal jeg tjene flere penge = arbejde flere timer = færre timer sammen med børnene i hverdagen.
Så nu kæmper jeg hver dag med at finde glæden ved at bo i en
søndag den 11. september 2016
Børnesjov #3
Lidt flere sjove ord fra Lærkes mund.
Vi sidder ved middagsbordet, jeg fortæller om min barndom i firserne. Hvad jeg legede med. Hvortil hun udbryder: Ej, mor, hvor har du haft et hårdt liv!
En anden dag går vi tur og kommer forbi Sundby Kirke. På døren er en masse relieffer af Jesus' sidste dage. Jeg prøver efter bedste evne at forklare om biblen (det er en række fortællinger), nogle mænd pisker Jesus (fordi de ikke kan lide ham. Hvorfor? Fordi han siger han er Guds søn. Er han det? Hvis man tror på det...) Hvert svar afføder blot flere spørgsmål. På vejen hjem spørger Lærke så: Moar, var det Pegasus Guds søn hed?
Børn er sgu sjove :D
Vi sidder ved middagsbordet, jeg fortæller om min barndom i firserne. Hvad jeg legede med. Hvortil hun udbryder: Ej, mor, hvor har du haft et hårdt liv!
En anden dag går vi tur og kommer forbi Sundby Kirke. På døren er en masse relieffer af Jesus' sidste dage. Jeg prøver efter bedste evne at forklare om biblen (det er en række fortællinger), nogle mænd pisker Jesus (fordi de ikke kan lide ham. Hvorfor? Fordi han siger han er Guds søn. Er han det? Hvis man tror på det...) Hvert svar afføder blot flere spørgsmål. På vejen hjem spørger Lærke så: Moar, var det Pegasus Guds søn hed?
Børn er sgu sjove :D
onsdag den 31. august 2016
Lortemorgen - lortemor
Hold kæft, hvor havde vi en dårlig morgen - Frederik og jeg. Hele tiden dumme konflikter. Hele tiden skulle han teste mine grænser. I dag orkede jeg bare ikke noget. Var stadigvæk dødtræt efter i går og havde ondt i ryggen.
Så jeg forvandlede mig til råbemonster-mor med øjne som lyn. Hende andre mødre kigger efter på gaden og bliver forarget over. Jeg kunne se det i deres øjne: "Stakkels dreng, hvordan er det dog, hun trækker af sted med ham!" Men altså, vi var ved at komme for sent i skole med Lærke, og jeg gad bare ikke mere pis med ham.
Hele morgenen havde han trukket tiden, gemt sig i sengen eller leget med Lego i stedet for at tage tøj på. Og ja, her ville Lola nok kunne levere et eller andet über pædagogisk råd, men glem det: Den slags preller af på drengen. Gammeldags kadaverdisciplin er vejen frem! Eneste ulempe:
Misbilligende blikke fra Speltkusserne.
Heldigvis kom kæresten hjem fra kajak i tide til at køre møgungen i børnehave, og jeg kunne sætte mig på Baresso - gav simpelthen mig selv en pause fra projekt "luk munden og flyt røven". Bedst som jeg sad med avis, kaffe og chokoladescone, ringede telefonen. Drengen var i røret med en undskyldning og et "kan vi så gå på café i eftermiddag alligevel?" Hans stemme lød så lille og fin, og jeg ville så gerne give ham et kram, at jeg var ved at tude. For jeg elsker ham jo. Og han elsker mig.
Og så var det jeg tænkte: Hvad med at vi mødre kigger på hinanden med lidt mildere øjne? At vi pakker forargelsen og fordømmelsen væk og siger: "Du er ikke alene, vi alle har sgu stået i den situation, hvor det hele brænder på, og man har lyst til at smide ungen ud med badevandet." Der er ingen af os, som ved, hvad der er gået forud, når vi møder andre mennesker på gaden eller i køen i Føtex. Jeg er en god mor 99% af tiden, så hvorfor er den sidste ene procent, jeg skal vurderes ud fra?
Så jeg forvandlede mig til råbemonster-mor med øjne som lyn. Hende andre mødre kigger efter på gaden og bliver forarget over. Jeg kunne se det i deres øjne: "Stakkels dreng, hvordan er det dog, hun trækker af sted med ham!" Men altså, vi var ved at komme for sent i skole med Lærke, og jeg gad bare ikke mere pis med ham.
Hele morgenen havde han trukket tiden, gemt sig i sengen eller leget med Lego i stedet for at tage tøj på. Og ja, her ville Lola nok kunne levere et eller andet über pædagogisk råd, men glem det: Den slags preller af på drengen. Gammeldags kadaverdisciplin er vejen frem! Eneste ulempe:
Misbilligende blikke fra Speltkusserne.
Heldigvis kom kæresten hjem fra kajak i tide til at køre møgungen i børnehave, og jeg kunne sætte mig på Baresso - gav simpelthen mig selv en pause fra projekt "luk munden og flyt røven". Bedst som jeg sad med avis, kaffe og chokoladescone, ringede telefonen. Drengen var i røret med en undskyldning og et "kan vi så gå på café i eftermiddag alligevel?" Hans stemme lød så lille og fin, og jeg ville så gerne give ham et kram, at jeg var ved at tude. For jeg elsker ham jo. Og han elsker mig.
Og så var det jeg tænkte: Hvad med at vi mødre kigger på hinanden med lidt mildere øjne? At vi pakker forargelsen og fordømmelsen væk og siger: "Du er ikke alene, vi alle har sgu stået i den situation, hvor det hele brænder på, og man har lyst til at smide ungen ud med badevandet." Der er ingen af os, som ved, hvad der er gået forud, når vi møder andre mennesker på gaden eller i køen i Føtex. Jeg er en god mor 99% af tiden, så hvorfor er den sidste ene procent, jeg skal vurderes ud fra?
Abonner på:
Opslag (Atom)
