Er ramt igen

af den satans skriveblokering :-( Argh, jeg bliver sindsyg!!! Har nu i flere dage kæmpet med en tekst, og jeg kan bare ikke få ordene ud. Same old, same old. Jeg skriver lidt og sletter mere. For hvert ord jeg når at skrive, har jeg forkastet 10.

Uanset hvad jeg skriver, synes jeg, 1) det lyder dumt, 2) det er fyldt med klicher, 3) det er helt forkert i forhold til målgruppen. Nu skriver jeg så her i stedet, for tanken med bloggen var jo også, at jeg skulle bruge den til at få hul på skriveriet igen. Jeg synes godt nok, at vejen tilbage til tidligere tiders skrivelyst og -evne føles umanerlig lang lige nu.

Det ironiske er jo, at jeg så let som ingenting kan hjælpe andre med deres tekster, deres blokeringer. Jeg har sågar undervist i det?!! Når det gælder andre, kan jeg ryste gode skriveråd ud af ærmet, men hvad hjælper det, når min egen hjerne bare går i delete mode...

Nå, tror bare, jeg vil skrive derudaf på teksten og så redigere i morgen. Det hjælper jo som regel og som bekendt at sove på tingene, teksterne eller ordene.

I mangel af billeder kommer der her et fra London, fordi jeg savner min by. Savner at gå en tur på broen (Tower Bridge - se baggrunden af billedet) en sen aftenstund og tænke over tilværelsen. Jeg kan slet ikke forstå, at det snart er 12 år siden, jeg flyttede hjem til Danmark/København. Og som altid, når foråret og min fødselsdag nærmer sig, tænker jeg dette: Gad vide, hvordan mit liv var blevet, hvis jeg var blevet i London?

Vores tur til London aug/sep 2009 (jeg har lige opdaget, jeg er gravid - derfor de store smil på hele turen)

Men egentlig er jeg jo glad for mit liv nu, for jeg har verdens dejligste Jakob, og sammen har vi verdens dejligste Lærke og verdens dejligste Frederik.