torsdag den 15. maj 2014

UPDATE

Og så skete det igen-igen. Jeg har ikke skrevet et indlæg i 100 år, siden august sidste år! Helt ærligt, det er da for slapt!

Meget er hændt siden da, for meget... ja faktisk så meget at jeg i efteråret måtte trække stikket helt ud ellers var jeg gået ned med stress igen. Der har jeg været og det er ikke et rart sted!

Vi har været forfulgt af uheld og sygdom. Og i flere måneder handlede livet mere om at overleve end at leve og opleve.

Som jeg skrev i sidste indlæg, blev min kæreste påkørt af den største idiot. Bilen blev totalskadet og han "slap" med en hjernerystelse. Men der gik mange måneder, før han var på toppen igen, gang på gang fik han migræne og måtte lægge sig. Hver weekend måtte jeg tage børnene ud af lejligheden, for han kunne overhovedet ikke klare deres larm.

Heldigvis har han fået det bedre, og han bliver ikke hysterisk, når børnene larmer lidt (meget).

Så oven i min enorme skuffelse med et jobtilbud, som blev trukket tilbage; dagpenge, som snart ville opbrugt; en økonomi, som ville blive fucked! og en jobkonsulent, som slet ikke troede på at jeg nogensinde ville få et job... skulle jeg også lige deale med lyd- og lysfølsom kæreste, to børn som hele tiden fik skældud, fordi de var tilstede og derfor blev endnu mere kropumulige. Tak for kaffe... det var hårdt og ikke spor sjovt!

Men vi kom igennem det. Og nu er det som om bøtten er blevet vendt, og foråret har bragt lyset tilbage i vores liv:

Min kæreste har fået det bedre. Børnene går endelig i samme institution, hvilket har lettet dagligdagen meget. Og sidst men bestemt ikke mindst: Jeg har fået arbejde. Wuhu :D Med en sølle uge tilbage af dagpenge fik jeg job lige akkurat dér, hvor jeg helst ville arbejde.

Så nu har jeg vendt ryggen til en karriere som kommunikationskonsulent og har valgt at forfølge min hemmelige drøm om at arbejde med min store passion: stof og syning.

Phew, det var godt at få hul igennem igen :) Og jeg gider ikke at læse korrektur, for nu skal jeg jo ikke længere leve at skrive korrekt og smukt ;)

Behøver jeg at sige at min yndlingssang lige nu er Happy med Pharrel :D
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...