Dage som i dag #1

Orker jeg bare ikke.

Hvor jeg føler mig som en elendig mor. Eller som Frederik så fint formulerer det: Lorte fuck you mor! Drengen er ikke fyldt fem år, hvor får han de ord fra? Eller når Lærke råber: Bare gå din vej, jeg gider aldrig at se dig mere!

Jeg elsker mine børn, men der er dage, hvor jeg fantaserer om at pakke en kuffert og skride fra det hele... Jeg trænger til fem minutter timer  dage for mig selv, så jeg kan få vejret igen. Tænke en tanke fra start til slut. Ikke være nogens mor, men bare være mig.

Gad vide om andre mødre også har det sådan?