Trænger til ferie

Øv, hvor er jeg dog træt af sygdom!

Vi lagde ud med den fantastiske mavesyge før jul.

Så kom alle mand lige på højkant til julen, dvs. fra d. 23 til d. 25, for allerede 2. juledag var den galt igen. Denne gang med almindelig influenza. Igen blev alle ramt, men mor her måtte jo stadigvæk agere serviceorgan.

Hvorfor er det at mænd får man flu og bare kan gå i seng uden at tænke på de to unger, der også er syge og sjovt nok stadigvæk skal have mad, tør mås, rent tøj og ekstra mange knus, fordi de er syge? Mystisk!

Jeg blev desværre bare ramt af den særlige woman flu, hvor man på forunderlig vis kan tage sig af afkommet før sig selv, selvom man er ved at segne. Men jeg har så opdaget, at jeg faktisk kan nå dét punkt, hvor jeg fortryder, at jeg har fået dem, og hvor jeg er klar til at sælge dem for bare en times uforstyrret søvn... Sygdom sucks! Jeg er træt af at være syg og træt af være sure mor, der råber, fordi jeg har så sindsygt ondt i hovedet :-(

På grund af sygdommen blev nytårsaften ikke så festlig: Den blev fejret på sofaen med slumretæppet, hvor jeg og kæreste Jakob endte med at falde i søvn en time før midnat til Sommer i Tyrol på DR! Happy New Year Old People siger jeg bare...

2. januar røg ungerne af sted i dagpleje, selvom de måske godt kunne have brugt en dag mere herhjemme, men altså: jeg trængte i den grad til at få sovet lidt. Så af sted de kom med hoste og snot (ikke et stolt mor øjeblik) Men de har haft det fint i dagplejen og er da ikke blevet ringet hjem.

Og bedst som jeg tænkte, at nu går det da den rigtige vej, er jeg bare blevet ramt af den ondeste forkølelse og hoste. Helt ærligt, stopper det aldrig? Jeg gider virkelig ikke mere.

Jeg synes efterhånden, at man som sygdomsramt småbørnsfamilie burde få en ferie fra det offentlige. Gerne til et varmt sted. Hvor snotbaciller ikke kan overleve.

I wish...

Nå, ungerne sov lur, så jeg må hellere gøre det samme!