Denne her blog... den kommer bare aldrig rigtig i gang. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg har en masse tanker og idéer til indlæg, men det bliver som regel ved netop det: tanker og indlæg!
Jeg skal blive bedre til at sætte tid af til at skrive. Eller måske skal jeg bare blive bedre til at acceptere de hurtige indlæg, som måske ikke helt er så gennemtænkte og gennemrettede? Det er bare svært, når man som jeg har brugt en stor del af sit liv på uddannelse inden for målrettet formidling og massekommunikation. Så skal det hele være så skarpt og uden fejl for ellers er det jo flovt! Eller er det? Når jeg selv læser blogs, så lægger jeg sgu da aldrig mærke til slåfejl og manglende tegnsætning. Hvorfor tror jeg så, at jeg selv skal være så perfekt og uden fejl. Er det perfekte ikke bare kedeligt?
Hmm... what to do now? Nedlægge bloggen helt eller give den et sidste forsøg? Et andet problem (ud over den manglende tid) er at jeg hele tiden har været i tvivl om, hvad jeg vil med bloggen. Hvad vil jeg lægge vægt på? Fokus? Igen er jeg tilbage ved det, jeg har lært om vigtigheden af målrettet kommunikation. Bloggen blev jo i sin tid født, fordi jeg var så træt af hele tiden at skulle forklare/forsvare, at vi fik to børn tæt på hinanden -pseudotvillinger. Deraf navnet på bloggen, pseudomor. Men som jeg har skrevet om andensteds, så var tid virkelig en mangelvare med to små børn, og når jeg endelig havde lidt tid for mig selv, gad jeg ærligt talt ikke skrive om mig selv og min hverdag med børn, så ville jeg hellere læse om andres liv og alle de ting, de havde tid til. Fx at sy som jeg selv savnede.
Jeg var også uden arbejde i lang tid. Det gad jeg ikke skrive om, for så deprimerende læsning skal ingen udsættes for. Så nu sidder jeg så og tænker: Måske skal denne her blog bare handle om alt. Alt jeg synes om. Alt jeg tænker. Om de kreative sysler jeg elsker og aldrig har nok tid til: sy, strikke, hækle. Om at være mor til tre og at have lyst til endnu flere... Om at være 40 og stadigvæk ikke vide, hvad jeg vil være, når jeg bliver rigtig voksen!
Om at være Anette med alt hvad det indebærer...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar